Udvikler til Fliva

Forstår din familie intet af, hvad du skal lave i dit kommende job? …Så er du måske den backend udvikler, vi leder efter.

I Fliva er vi gået fra at fokusere primært på det danske marked, til at have kunder i hele verden på relativt kort tid, og søger derfor en skarp udvikler, der vil og kan være med til at udvikle vores geniale videoplatform.

Er du god til at lave velfungerende kode, og selvstændigt men også pragmatisk, løse de udfordringer du evt. møder på din vej?

Vi er en lille organisation i kraftig vækst, og du vil derfor opleve en hverdag der veksler mellem perioder med fokuseret, langsigtet arbejde, og perioder med drøn på.


Vi forventer, at du har praktisk erfaring med:

  • Backend udvikling. Og hvis du derudover er en af de typer, der faktisk også har erfaring med frontend, så er du velkommen, for vores CTO laver virkelig 80’er UI.
  • Enten Ruby, TypeScript/JavaScript, Go eller C++

Skal du kunne mere? Nej, men det vil være stærkt, at du kan nikke lidt til noget af følgende: hosting på tværs af kontinenter, PostgreSQL og Redis, Kubernetes, real time audio og/eller video programmering og Flutter.

Vi er i konstant faglig bevægelse, hvilket betyder, at du skal brænde for at lære nyt, og være nysgerrig på hvordan man kan forbedre både proces og produkter. I teamet er der en høj fælles ansvarsfølelse, og stort fokus på flow, effektivitet og arbejdsro. Her vil du blive fagligt udfordret, men også hjulpet på vej, så du kan yde dit bedste. Du kan se frem til at få en hverdag, hvor du kommer til at lære nyt fra allerførste dag, og hvor der både er plads til at fokusere i dybden og i bredden.


Hvad tilbyder vi – det tekniske

  • Frontend baseret på React, TypeScript og Tailwind
  • Services backed af PostgreSQL, Redis, RabbitMQ, S3, osv.
  • GraphQL api lag skrevet i Ruby (Rails)
  • Microservices skrevet i Go
  • Kerne service skrevet i C++
  • Flutter mobil app (Fliva Studio på App- og Play-store)
  • Kubernetes setup med mange autoskalerende services

I rollen som Dev-ninja eller Vice President of  … vi finder nok en jobtitel der matcher, men til gengæld lægger vi stor vægt på, at du får et stort ansvar med mange muligheder for at sætte et aftryk på produktet såvel som forretningen, samt god mulighed for direkte sparring med Flivas CTO.


Passer nedenstående på dig?

  • Er selvkørende
  • Er selvlærende
  • Er en problemløser
  • Tænker og arbejder pragmatisk (nogle gange er den nemme løsning bedst)
  • Er ikke konfliktsky

Vi går op i, at du selv kan påvirke din rolle ved at gribe de udfordringer, du møder på din vej og ved, at du får gode rammer til at skabe resultater og sætte dit præg på vores fremtidige vækst. Du vil tiltræde en stilling med potentiale for faglig og personlig udvikling, for hos os er det nemlig en forudsætning, at man arbejder med sig selv, men også er sig selv.
Vi har desuden et fleksibelt HR setup, hvilket betyder, at du vil have mulighed for individuelt at sammensætte din ”pakke med vilkår” ud fra, hvad der er vigtigt i dit liv lige nu.

 

Lyder det ikke meget fedt? Så søg stillingen her

Supplér gerne med en kort video, bare optaget med din mobil, hvor du fortæller os, hvorfor vi skal vælge netop dig til jobbet. Undlad af stryge skjorten, da det alligevel er vores CTO, som der ser den.

Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Arbejdssted: på vores hovedkontor Jens Baggesens Vej 47, 8200 Aarhus N

Stillingen er 37 timer pr uge og forventet tiltrædelse 1. august 2023.

Har du spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte COO i Arnsbo Group Søren Collstrup på tlf. 4222 6269.

Contact

Jens Baggesens Vej 47
DK-8200 Aarhus N
Denmark
Copyright 2024 Arnsbo Group - All rights reserved