Kommunikationspraktikant med sans for det visuelle udtryk

Kommunikationspraktikant med sans for det visuelle udtryk

Er du skarp indenfor kommunikation, layout og visuelle udtryk? Drømmer du om at afprøve den teori i praksis, du har lært på studiet? Så skal du helt sikkert være vores nye praktikant.

Som praktikant hos os vil du få indsigt i, og en masse praktisk erfaring med de opgaver, man står overfor i en virksomhed som vores. Du får mulighed for selv at præge dit praktikforløb og opgaverne, der ligger til dig. Eksempler på opgaver, der venter på lige netop dig, er:

  • Designe og producere nyt website herunder produktion af videocontent til sitet
  • Styrke vores fokus på medarbejderudtalelser og kundecases til website og sociale medier, evt. med video
  • Komme med idéer til hvordan vores grafiske udtryk er synligt i alt hvad vi gør
  • Andet grafisk arbejde der med udgangspunkt i vores Brand Book

Arnsbo Group har en portefølje af virksomheder, der leverer software, kommunikation- og marketingløsninger. Vores porteføljevirksomheder samarbejder med en bred vifte af virksomheder der spænder fra store, internationale virksomheder til små lokale kunder. Vores historie går mere end 25 år tilbage, og vi har 120 medarbejdere på vores globale hold.

Som vores nye praktikant vil du blive en del af Arnsbo Groups skarpe Business Partner team, hvis primære fokus er at understøtte datterselskabernes vækst, trivsel og succes. Du vil få rig mulighed for at præge dit praktikforløb og dine opgaver, så det bliver spændende og lærerigt at være i praktik.


Hvem er du?

Du har interesse og forståelse for (og gerne konkret erfaring med) grafisk design, visuel branding, fotos/billedbehandling, markedsføring og præsentationer

  • Du er kreativ og kan se og holde den visuelle røde tråd gennem alt vores materiale
  • Du har gerne erfaring med billedbehandling og videoredigering
  • Du er selvstændig, initiativrig og kreativ
  • Du er grundig, struktureret og ansvarlig
  • Du nyder at lege med ordene og kommunikerer skarpt, relevant og sikkert
  • Du har et åbent sind og har masser af mod på at lære
  • Du er god til at få færdiggjort tingene og løser naturligt de udfordringer, du møder på din vej
  • Du kommunikerer naturligt både skriftligt og mundtligt på engelsk


Er du klar til næste skridt?

Praktikken vil være af 4-6 måneders varighed med start i januar/februar 2024. Som udgangspunkt vil det være optimalt, hvis du kan arbejde 37 timer ugentligt, men vi er også meget åbne og fleksible i forhold til din uddannelse. Fx kan en 30-timers uge også være en mulighed. Praktikken er ulønnet.

Mener du, vi er et perfekt match? Så send os din motiverede ansøgning, dit CV samt evt. relevante eksempler på dit arbejde.

Søg stillingen her

Vi holder til på Jens Baggesens Vej 47 i det nordlige Aarhus.

Contact

Jens Baggesens Vej 47
DK-8200 Aarhus N
Denmark
Copyright 2024 Arnsbo Group - All rights reserved