Vil du prøve kræfter med e-mail marketing, software-as-a-service (SaaS) og bureaubranchen? Så er der mulighed for at vi passer sammen som Hans og Grethe, sovs og kartofler eller Netflix og chill.
Er både du og din ven interesserede, så kan I være heldige at komme i praktik samme sted, for vi søger nemlig to praktikanter.
Som praktikant i Heyloyaltys Customer Success-afdeling kommer du til at arbejde tæt sammen med fem andre konsulenter, hvis ypperste opgave er at sikre, at Heyloyaltys kunder får mest muligt ud af deres e-mail marketing.
Vi lover dig masser af udfordringer, belønning for at stille spørgsmål og godt humør. Derudover kommer du nok også til at stifte bekendtskab med dårlige far-jokes, mange high-fives og (for meget?) kaffe.
”Det kan jeg godt overleve. Men når I siger Customer Succes og konsulent, så mener I…?”
Konsulenter er mange ting. En Customer Succes-afdeling lige så. Du tænker måske at det er noget med lyseblå skjorter og som kræver mange års erfaring? Måske du hader tanken om at skulle udfylde en praktikansøgning, der tager udgangspunkt i et jobopslag, der har fuld plade i bullshit-bingoen og som lige så godt kunne have skrevet: ”Vi forventer, at du kan det hele på den halve tid”. I Heyloyalty er det egentlig bare et fint navn for de personer, der arbejder i den afdeling, der skal tage sig af vores kunder og hjælpe dem med at få mest muligt udbytte ud af deres e-mail marketing.
”Fair nok. Så lad os springe over den del og fortæl mig, hvad forventer I egentlig af mig…?”
Vi forventer ikke, at du har 10 års erfaring med marketing, 5 års erfaring som leder og en doktorgrad i poesi. Vi forventer, at du er klar til at kaste dig ud på dybt vand fra dag 2 (for på dag 1 spiser vi kage og hygger). Derudover giver det mening for os, hvis du:
”Det lyder stadig fornuftigt. Hvad kan jeg forvente af jer…?”
Heyloyalty er en platform til e-mail marketing og marketing automation. Fra kontoret i Aarhus hjælper vi dagligt ambitiøse virksomheder og brands med at gøre deres e-mail marketing mere personlig. Det gør vi blandt andet ved at lave automations baseret på brugeradfærd, stamdata på kundernes kunder samt købsdata. Foruden det så skal du forvente af os, at vi:
”Great! Vi ses om lidt”
Ja, det håber vi da. Men du skal formentlig bruge lidt praktisk viden også, så det kommer her:
Vi forestiller os, at praktikken er af ca. fem måneders varighed og at du kan starte ca. 1. februar 2023.
Som udgangspunkt forventer vi, at du kan arbejde 37 timer ugentligt, men vi er selvfølgelig meget åbne og fleksible i forhold til din uddannelse og de krav de har til din praktik. Du skal derfor ikke tøve med at sende din ansøgning, hvis du f.eks. kun har mulighed for at arbejde 3 dage om ugen.
Praktikken er ulønnet.
Er du dippen til vores chips? Så send os din motiverede ansøgning og dit CV her
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Customer Success, Filip Rokamp på tlf. 23497664
Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.
Læs mere om os her: www.heyloyalty.com